Madsen dyrker i stor stil det modsætningsfyldte og det paradoksale. Klassiske modsætningsbegreber som lys/mørke, liv/død, orden/kaos m.fl. veksler flittigt med konkrete modsætninger som oppe/nede, ude/inde, foran/bagved, nord/syd osv.

Til at fremhæve modsætningerne lægger Madsen ofte et skel ind i fortællingen, som fx at lade en by omringe af en mur (som de ofte var det i en fjern fortid), så vores opmærksomhed falder på dét, der er inden for muren og dét, der er udenfor.

Andre kendte skelsymboler mellem inde/ude er en dør eller et vindue. I mytologisk forstand opfattes naturen versus kulturen som skellet mellem det velkendte, trygge indenfor (i den kultur eller stamme, man er vokset op iblandt) – og det ukendte, farlige udenfor i den store, vilde natur. På linje med oprindelse og civilisation.

Sangen ”Der bli’r nok en by her engang” udfolder sig i Kaukasus’ bjerge, i et goldt og øde område, hvor civilisationen endnu ikke har gjort sit indtog. Ingen vækster af nogen art, kun den uforfalskede, rå natur med ulve, slanger og krybdyr. Men civilisationen (kulturen) har det med at udbrede sig i hver en afkrog af Guds frie natur, og før eller siden gør den nok også sit indtog her i disse øde bjergområder, der i øvrigt står som skillelinje mellem europæisk og østasiatisk kultur.