Selvom Madsen har stærke holdninger til det omkringliggende samfund, er det hverken den politiske eller den samfundskritiske tekst, der først og fremmest præger rockdigterens sange. Men på albummet Ses vi i Slesvig (1994) tager Madsen bladet fra munden og sætter spot på det snærende samfundssystem, der er plastret til i rigide love og regler, som han af og til følte trang til at flygte fra. Deraf titelspørgsmålet: Ses vi i Slesvig?

Madsens samfundssatire kulminerer i nummeret ”Den blinde lotterisælger” fra 2001, en saga på 20 vers, der uddeler drøje hug til selvhøjtidelige politikere og embedsfolk, til ekspertvældet, meningsdannerne og diverse trends. Som modbillede slås der et slag for gøgleren, kunstneren, tiggeren, som i Madsens optik hverken får tilstrækkelig ørenlyd eller værdig påskønnelse. ”Klovnen har lukket sin mimik”, ”den unge digter må nøjes med at dyrke østers i sin have”, og ingenting er slut ”før tiggeren er resocialiseret og solen går ned over Hollywood”, hedder det fx

Derimod får psykologen stor anerkendelse for at påvise, hvorfor de er ”helt almindelige hos Almindelig Brand”, livsstilsmagasinet ”Ingenting for alle” sælger som varmt brød, mens de lighedsdyrkende amtsfilosoffer marcherer i takt og klapper selvtilfredse ad den ”statsfinancierede næstekærlighed”!