Som kunstmaler er Vincent van Gogh en af Johnny Madsens erklærede forbilleder. Dette giver sig udslag i flere direkte og indirekte sanglige referencer til van Gogh, til miljøet omkring ham, til hans malerier, hans teknikker og til hans æstetik. Van Gogh var en meget sensitiv, excentrisk maler, en outsider i det etablerede kunstmiljø, der levede et fattigt og turbulent liv, præget af mange opbrud og brudte relationer. Et underkendt geni i sin samtid, som først fik sin fortjente anerkendelse længe efter sin død. Udover de sporadiske referencer til van Gogh, har Madsen skrevet en indfølende og smuk hyldestsang til ham i nummeret ”Manden med stråhatten”, 1991, om denne landsbyens særling, som ingen ville nå.

Vi støder også på Leonardo da Vinci i Madsens brede sangkatalog. Her er Mona Lisa kravlet ned ad væggen på Louvre og tomler ude på Highway 61. Hendes mission: hun vil hjem til da Vinci og have ændret sit smil, fordi ”she doesn’t like so much fun”! Med dette twist på historien, der spiller på det arketypiske modsætningspar, luderen og madonnaen, får vi en ny version blandt de mange myter om da Vincis kultagtige portræt.